{"title":"Savigny-lès-Beaune - autentiske vine med historiske rødder","description":"\u003cp\u003eSavigny-lès-Beaune er en af de skjulte perler i Côte de Beaune i Bourgogne – kendt for sin kompromisløse autenticitet og elegance. Her skabes fantastiske vine med dybe historiske rødder, hvor vinmarker strækker sig mellem 250 og 400 meters højde på jorde, der tidligere tilhørte hertuger og klostre. Vi er vilde med det.\u003c\/p\u003e\u003c!-- split --\u003e\u003ch2\u003eVinproduktion i Savigny-lès-Beaune\u003c\/h2\u003e\u003cp\u003eProduktionen i Savigny-lès-Beaune består primært af rødvin på \u003ca target=\"_self\" href=\"\/collections\/pinot-noir\" tt-mode=\"url\"\u003ePinot Noir\u003c\/a\u003e, som står for over 85 % af volumen, mens de resterende knap 15 % er hvidvin hovedsageligt på \u003ca target=\"_self\" href=\"\/collections\/chardonnay\" tt-mode=\"url\"\u003eChardonnay\u003c\/a\u003e - klassisk Bourgogne. I alt er cirka 348 hektar vinmarker dedikeret til både Village- og Premier Cru-vine.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eDe røde vine fremstår ofte med en dyb kirsebærrød farve og noter af sorte og røde bær som solbær, kirsebær og hindbær, ledsaget af fine florale toner, især viol. Kroppen er fyldig, med bløde tanniner og en vedvarende frugtighed – perfekt balanceret mellem rundhed, kraft og elegance.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eDe hvide vine fra Savigny-lès-Beaune spænder fra lys strågul til gylden med grønne reflekser. Bouqueten byder på noter af citrusfrugter, brioche og undertiden en let mineralsk tone. Vinene har en frisk syre og en charmerende, let krydret afslutning.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003e\u003ca target=\"_self\" href=\"\/collections\/bourgogne-vin\" tt-mode=\"url\"\u003eOpdag vores udvalg af Bourgogne-vine.\u003c\/a\u003e\u003c\/p\u003e\u003ch3\u003eHvor længe kan man gemme vine fra Savigny-lès-Beaune?\u003c\/h3\u003e\u003cp\u003eRødvinene kan typisk lagres i 5–10 år, hvor de udvikler komplekse, tertiære aromaer. Hvidvinene drikkes bedst unge for at bevare deres friske karakter, men kan også udvikle sig smukt over 3–5 år.\u003c\/p\u003e","products":[{"product_id":"savigny-les-beaune-blanc-domaine-de-bellene","title":"Savigny-lès-Beaune Blanc","description":"\u003cp\u003eFor her er tale om en yderst imponerende hvid Bourgogne fra Nicolas Potel og Domaine de Bellenes kyndige hænder, skabt på druer fra vinstokke, der i gennemsnit er 40 år gamle. Med en nøjagtig fadlagring opnår vinen en blomstret og tropisk stil med nuancer af bløde frugter og et strejf af krydderier, der gør den højst indbydende.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eSavigny les Beaune Blanc er fremstillet på 100 % Chardonnay, og druerne er dyrket på fire forskellige parceller, der er fordelt på 1,7 hektar i Savigny-Les-Beaune. Byen ligger i en sidedal nordvest fra én af Bourgognes største byer, Beaune. Savigny-les-Beaune er anerkendt som én af de kommuner i Bourgogne, der producerer mest højkvalitets vin. Det skyldes, at dalen langs Rhoin-floden er velsignet med utroligt mange sydvendte skråninger, som er altafgørende for, at stokkene får den optimale mængde af solskinstimer i Bourgogne.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eDet er desuden vinstokke med en god alder, som leverer druerne, for stokkene har som nævnt i gennemsnit stået i 40 år på de sydøstvendte skråninger, der strækker sig ud i landskabet i 320 meters højde over havets overflade.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eDruerne høstes ved håndkraft og vinificeres i ståltanke. Herefter lagrer de i ca. 12 måneder i en kombination af egefade, der er henholdsvis 450 og 600 liter store. I 2023-årgangen er der anvendt en lidt højere andel af nye fade (30 %) og det medvirker til den afrundede og komplekse smag.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eVinen er behageligt blomstret og i god balance med sin fint definerede syre og tropiske noter af ananas og guava samt et strejf af krydderier.\u003c\/p\u003e","brand":"Domaine de Bellene","offers":[{"title":"1 \/ 2023","offer_id":62760790327683,"sku":"50342","price":409.95,"currency_code":"DKK","in_stock":true},{"title":"1 \/ 2022","offer_id":62760790360451,"sku":"71847","price":409.95,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0049\/0432\/1058\/files\/71847-1741605415_edfc9499-ec71-4886-ac9f-bb755e3e9531.png?v=1791389612"}],"url":"https:\/\/thaisvine.com\/collections\/savigny-les-beaune.oembed","provider":"Theis Vine","version":"1.0","type":"link"}