{"title":"Muscat - vin på verdens ældste druesort","description":"\u003cp\u003eMåske mere end nogen anden drueslægt er Muscat forbundet med én bestemt vintype. Går man udelukkende efter ry, vil enhver vin fremstillet på Muscat-druer blive anset for at være præget af sødme. Der findes da også utallige eksempler, hvor det er fuldt berettiget – men sødmen kradser kun i overfladen af, hvad Muscat-druen kan præstere. Selvom størstedelen af Muscat-vinene på markedet enten er decideret søde eller bare har en lidt sødere karakter, er de bedste vine også i stand til at vise stor kompleksitet og en evne til at fremhæve mad på fascinerende måder. Med andre ord: sødme og nuancer går hånd i hånd i de bedste vine fremstillet på Muscat - en drue, som vi holder meget af.\u003c\/p\u003e\u003c!-- split --\u003e\u003ch1\u003eMuscat - verdens ældste druesort\u003c\/h1\u003e\u003cp\u003eMuscat-familien består af over 200 druesorter. Druerne har i årtusinder været brugt til både vinproduktion, til rosinproduktion og også som spisedruer verden over. Farvepaletten spænder vidt og bredt – fra hvid (Muscat Ottonel) til gul (Moscato Giallo), lyserød (Moscato Rosa del Trentino) og endda næsten sort (Muscat Hamburg). Fælles for næsten alle Muscat-druer er dog deres udtalte blomsterduft og herligt karakteristiske aroma, som har gjort druerne elskede på tværs af generationer og kulturer over hele verden - også hos os i Theis Vine. Mange eksperter og vinkendere mener samtidig, at Muscat-druen er verdens ældste domestikerede druesort.\u003c\/p\u003e\u003ch2\u003eHvordan smager Muscat?\u003c\/h2\u003e\u003cp\u003eMuscat kan bedst beskrives som en drue, der giver fine vine, som rent faktisk dufter og smager af vindrue - hvor mærkeligt det end kan lyde. Hertil kan vi yderligere tilføje et levende væld af karakteristiske nuancer som f.eks. roser, jasmin, krydderier, sødmefuld citrusfrugt, abrikoser og ferskener m.fl. Disse fornemmes mere eller mindre tydeligt, alt efter om vinen er til den søde side eller til den mere tørre side.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eI \u003ca target=\"_self\" href=\"\/collections\/alsace-vin\" tt-mode=\"url\"\u003eAlsace\u003c\/a\u003e i det nordøstlige \u003ca target=\"_self\" href=\"\/collections\/fransk-vin\" tt-mode=\"url\"\u003eFrankrig\u003c\/a\u003e foretrækker man at lave friske og tørre vine, der fremhæves som uhyre velegnede sammen med de lokale hvide asparges og det tysk-inspirerede køkken i området. I \u003ca target=\"_self\" href=\"\/collections\/italiensk-vin\" tt-mode=\"url\"\u003eItalien\u003c\/a\u003e er det de sødmefulde, mousserende Moscato-vine, der dominerer og er mest populære. Vender man derimod blikket mod Sydfrankrig får vinene karakter af hedvin i lysere eller mørkere udgaver. Billedet er altså mere bredt end som sådan, men druen er helt klart noget, vi synes, det er værd at gå ombord i. Der venter store smagsoplevelser forude - uanset hvilket hjørne af verden, du vælger at drikke Muscat fra.\u003c\/p\u003e\u003ch3\u003eMuscat-varianter\u003c\/h3\u003e\u003ch4\u003eMuscat Blanc à Petits Grains\u003c\/h4\u003e\u003cp\u003eDen mest berømte Muscat-variant hedder Muscat Blanc à Petits Grains, som blandt andet danner grundlag for den ikoniske italienske mousserende vin Asti (også kaldet Moscato d'Asti) fra Piemonte - en vin, som de fleste nok kender. I Frankrig bruges druen til de sødmefulde hedvine kaldet Vin Doux Naturels, mens også Australien er kendt for deres koncentrerede Liqueur Muscat fra Rutherglen-regionen.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eUnge hedvine på Muscat Blanc fremstår med intense noter af citrusfrugt, ferskener og roser. Når vinene lagres og forstærkes, udvikler de dybe toner af kaffe, rosinkage, toffee og tørret frugt – en kompleksitet, der tiltaler selv de mest kræsne vinkendere.\u003c\/p\u003e\u003ch4\u003eMuscat of Alexandria\u003c\/h4\u003e\u003cp\u003eMuscat of Alexandria bruges også til Vin Doux Naturel i Frankrig, men spiller samtidig en stor rolle i \u003ca target=\"_self\" href=\"\/collections\/spansk-vin\" tt-mode=\"url\"\u003eSpaniens\u003c\/a\u003e søde Moscatel-vine. Derudover findes den i \u003ca target=\"_self\" href=\"\/collections\/australien\" tt-mode=\"url\"\u003eAustralien\u003c\/a\u003e, \u003ca target=\"_self\" href=\"\/collections\/californien\" tt-mode=\"url\"\u003eCalifornien\u003c\/a\u003e og \u003ca target=\"_self\" href=\"\/collections\/sydafrika\" tt-mode=\"url\"\u003eSydafrika\u003c\/a\u003e, hvor den anvendes i aromatiske, let sødlige hvidvine ofte mærket som Moscato. I Alsace og Central-Europa anvendes Muscat Ottonel til tørre, stærkt parfumerede vine.\u003c\/p\u003e\u003ch3\u003eMuscats oprindelse og navnets mystik\u003c\/h3\u003e\u003cp\u003eDer findes teorier om, at Muscat-druerne stammer helt tilbage fra oldtidens Egypten og Persien, men andre peger på en udbredelse gennem det antikke Grækenland og Rom. Den første dokumenterede omtale af Muscat-navnet findes i værket De Proprietatibus Rerum (1230-1240) af den engelske franciskaner Bartholomeus Anglicus.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eNavnets oprindelse diskuteres fortsat. Nogle mener, at det kommer fra det persiske ord \"muchk\" (muskus), mens andre peger på forbindelser til byen Muscat i Oman eller det græske område Moschato. Fælles for teorierne er en henvisning til druernes karakteristiske sødme og aromatiske udtryk, der tiltrækker bier og andre insekter.\u003c\/p\u003e","products":[{"product_id":"moscato-spumante-filipetti","title":"Moscato Spumante","description":"\u003cp\u003eDet velrenommerede vinhus Filipetti har hjemme i den lille by Canelli i Asti-regionen. Det er i denne del af Piemonte, de søde moscato-vine laves bedst, og her man først så moscato-druens potentiale til fremstilling af både mousserende og ikke-mousserende vine.\u003cbr\u003e\u003cbr\u003eDenne spumante er produceret på moscato bianco-druen fra marker dyrket på bakkerne omkring byen Canelli. Druerne vinificeres efter Charmat-metoden, hvilket kun indebærer én gæringsproces i temperaturstyrede tryktanke af stål, inden vinen tappes på flaske. Det resulterer i en sød vin med intense bobler og fin friskhed og syre. Aromatisk og let krydret.\u003c\/p\u003e","brand":"Filipetti","offers":[{"title":"1 \/ nv","offer_id":46760155578707,"sku":"33283","price":119.95,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0049\/0432\/1058\/files\/WSI-13231_3dd6d8e6-c4cd-4272-b606-964d54deb410.png?v=1718409728"},{"product_id":"moscato-dasti-docg-azienda-agr-rosa-fiore","title":"Moscato d´Asti D.O.C.G.","description":"\u003cp\u003eMoscato d'Asti er en italiensk klassiker som oftes serveres enten som aperitif eller som ledsager til desserten, da vinens sødme får særligt friske desserter til at gå op i en højere enhed.\u003cbr\u003eMoscato-druen er kendt for at være utrolig aromatisk, så når du stikker næsen i glasset vil du blive mødt af et væld af blomstrede og frugtige noter. Server den gerne køligt, så er der en forfriskende og læskende oplevelse i vente, ikke mindst takket være den lave alkoholprocent samt de blide og behagelige bobler. \u003c\/p\u003e","brand":"Azienda Agr. Rosa Fiore","offers":[{"title":"1 \/ 2024","offer_id":57471099928963,"sku":"50397","price":99.95,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0049\/0432\/1058\/files\/63202-1756287857.png?v=1772234614"},{"product_id":"chateau-simone-blanc-chateau-simone","title":"Château Simone Blanc","description":"\u003cp\u003eDruerne til denne helt specielle hvidvin kommer fra vinstokke, der i gennemsnit er 50 år gamle. På enkelte parceller vokser endda mere end 100 år gamle stokke. Druerne er primært Clairette (80%), men i vinen indgår også Grenache blanc, Ugni Blanc, Bourboulenc og Muscat. Der høstes ved håndkraft, og druerne vinificeres og lagres på barriques i 18 måneder - heraf 6 måneder ”sur lie” (resterne af frugtkød, drueskaller, og kerner). Herefter overføres vinen til større egefade, hvor den lagres yderligere 6 måneder.\u003cbr\u003e\u003cbr\u003eDet skaber en kompleks vin, som med årene udvikler sig til noget helt unikt. Krydret, mineralsk og syrefrisk med nuancer af gul frugt, ristede mandler og harpiks. En stor og unik vinoplevelse!\u003c\/p\u003e","brand":"Château Simone","offers":[{"title":"1 \/ 2022","offer_id":57804828443011,"sku":"72066","price":425.0,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0049\/0432\/1058\/files\/64704-1776342015.png?v=1776342070"},{"product_id":"pyrene-muscat-de-rivesaltes-la-cave-de-labbe-rous","title":"Pyrène Muscat de Rivesaltes","description":"\u003cp\u003eByen Rivesaltes nord for Perpignan har lagt navn til de søde, gyldne vine fra Roussillon. På de solrige skiferskråninger i udkanten af Roussillon-sletten dyrkes de to muscat-sorter alexandria og petits grains, som indgår i Rivesaltes-vinene.\u003cbr\u003e\u003cbr\u003eDruerne høstes med håndkraft, presses og gæres, indtil gæringen standses ved tilsætning af vinsprit. Dermed øges sukkerindholdet i vinen, som lagres i nogle måneder på tank i Abbé Rous' underjordiske kældre, inden den aftappes. Det endelige blend består af 75 pct. muscat alexandria og 25 pct. muscat petits grains.\u003cbr\u003e\u003cbr\u003eDet giver en elegant og aromatisk vin med en let sødme og parfumerede nuancer af fersken, ananas, litchifrugt, mango og kandiseret appelsin...\u003c\/p\u003e","brand":"La Cave de l´Abbé Rous","offers":[{"title":"1 \/ nv","offer_id":62770788860291,"sku":"48978","price":149.95,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0049\/0432\/1058\/files\/5708445489781.png?v=1791483487"},{"product_id":"la-frivole-muscat-de-saint-jean-de-minervois-halvflaske-domaine-anne-gros-jean-paul-tollot","title":"La Frivole Muscat de Saint-Jean-de-Minervois halvflaske","description":"\u003cp\u003eSæt to Bourgogne-legender sammen og giv dem en stribe Muscat-stokke i Minervois. Så sker der små og vidunderlige mirakler - som i denne La Frivole.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eHer er tale om en decideret forrygende smagsoplevelse med friske og søde druer i næsen. Der er blomster, tropiske frugter, honning og elegante syrenuancer i både aroma og smag, og med sin ganske lyse farve gør det La Frivole til en både flot, charmerende og superflot oplevelse.\u003c\/p\u003e","brand":"Domaine Anne Gros \u0026 Jean-Paul Tollot","offers":[{"title":"1 \/ 2017","offer_id":62816754205059,"sku":"49343","price":189.95,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0049\/0432\/1058\/files\/5708445493436.png?v=1791889479"}],"url":"https:\/\/thaisvine.com\/collections\/muscat.oembed","provider":"Theis Vine","version":"1.0","type":"link"}