{"title":"Meursault - Bourgognes berømte hvidvinsjuvel","description":"\u003cp\u003eDer er flere topproducenter som laver vin i Meursault end i nogen anden kommune i Côte d'Or. Og det er bestemt den mest berømte og populære af de store hvide appellationer.\u003c\/p\u003e\u003c!-- split --\u003e\u003ch1\u003eMeursaults fantastiske hvidvine\u003c\/h1\u003e\u003cp\u003eDer er mindre, men alligevel tydelige forskelle mellem vinene fra de forskellige parceller. I de fleste tilfælde er hvid Meursault grønguld i farven eller kanariegul, og hælder mod bronze, når den ældes. Typisk er den klar og strålende - og lavet på \u003ca target=\"_self\" href=\"\/collections\/chardonnay\" tt-mode=\"url\"\u003eChardonnay\u003c\/a\u003e. Dens buket har stærke aromaer af modne druer. Ung Meursault dufter af ristede mandler og hasselnødder, blomster, hyld, lime og mineralske præg af flint. Smør, honning og citrusfrugter kan vi også ofte fornemme. På ganen er den herligt fed og fyldig med en munter og tiltalende smag af hasselnød. Smuk og frisk i silkeblød balance. Lang og struktureret og med brug for tid til at modnes - en fantastisk hvidvin at lægge i vinkælderen.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eSelv om Meursault ikke har nogen Grand Cru marker, hersker der bred enighed om at Les Perrieres og til dels Le Charmes-Dessus burde opgraderes til Grand Cru, da vinene herfra ofte er noget af det hvide Bourgogne man kan få. Meursault har også været en af de drivende kræfter inden for biodynamisk vindyrkning.\u003c\/p\u003e\u003ch2\u003eHvad spiser man til Meursault?\u003c\/h2\u003e\u003cp\u003eMeursault er en sand fornøjelse for sanserne, som vi holder meget af. Den har en intens duft og en sjælden balance mellem fylde og frisk syre – noget, der gør den til en enestående repræsentant for \u003ca target=\"_self\" href=\"\/collections\/bourgogne-vin\" tt-mode=\"url\"\u003eBourgogne\u003c\/a\u003e.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eDen klæder elegante retter af både fisk og kød, uden at tage opmærksomheden fra smagen – snarere tværtimod. Prøv den f.eks. til kalv eller fjerkræ i en let, lys sauce. Så løfter vinens cremede struktur og friske syre hele retten til nye højder.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eMen den viser sig måske allerbedst sammen med grillede skaldyr som hummer, jomfruhummer eller kæmperejer. Her opstår et perfekt samspil mellem vinens livlige, bløde balance og skaldyrenes intense smag og sprøde bid.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eSelv blåskimmeloste og foie gras smelter i selskab med denne vin – en vin, der både forkæler og forfiner et godt middagsbord.\u003c\/p\u003e\u003ch3\u003eHvor ligger Meursault, og hvilken type vin laves der?\u003c\/h3\u003e\u003cp\u003eMeursault ligger i hjertet af Côte de Beaune i Bourgogne, Frankrig – et navn, der er synonymt med nogle af verdens fineste hvidvine. Under Appellation d’Origine Contrôlée (AOC) Meursault produceres primært hvidvin (ca. 98%) på Chardonnay – og i mindre grad rødvin på \u003ca target=\"_self\" href=\"\/collections\/pinot-noir\" tt-mode=\"url\"\u003ePinot Noir\u003c\/a\u003e.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eSelvom Meursault ikke har officielle Grand Cru-marker, anses visse Premier Cru-vinmarker som Les Perrières og Charmes-Dessus for at være Grand Cru i alt andet end navnet. De leverer noget af det mest raffinerede og eftertragtede hvide Bourgogne, du kan opdrive.\u003c\/p\u003e\u003ch3\u003eEr Meursault en Grand Cru?\u003c\/h3\u003e\u003cp\u003eNej, Meursault har ingen officielle Grand Cru-marker – men dét sætter ikke en stopper for områdets storhed. Tværtimod. Mange vinelskere og eksperter mener, at især Les Perrières burde opgraderes til Grand Cru, grundet den ekstraordinære kvalitet og lagringspotentiale.\u003c\/p\u003e\u003ch3\u003eHvilke Meursault Premier Cru vinmarker er mest kendte?\u003c\/h3\u003e\u003cp\u003eMeursault rummer en perlerække af Premier Cru-marker. De mest ikoniske er:\u003c\/p\u003e\u003cul\u003e\n\u003cli\u003e\u003cp\u003eLes Perrières\u003c\/p\u003e\u003c\/li\u003e\n\u003cli\u003e\u003cp\u003eCharmes (herunder Clos des Charmes og Charmes-Dessus)\u003c\/p\u003e\u003c\/li\u003e\n\u003cli\u003e\u003cp\u003eGenevrières\u003c\/p\u003e\u003c\/li\u003e\n\u003cli\u003e\u003cp\u003eLe Porusot\u003c\/p\u003e\u003c\/li\u003e\n\u003cli\u003e\u003cp\u003eLes Gouttes d’Or\u003c\/p\u003e\u003c\/li\u003e\n\u003cli\u003e\u003cp\u003eLes Bouchères\u003c\/p\u003e\u003c\/li\u003e\n\u003c\/ul\u003e\u003cp\u003eDerudover er der Santenots-markerne mod nord og Blagny-mod syd, som også er klassificeret som Premier Cru – ofte med mulighed for at bruge betegnelserne Volnay-Santenots og Blagny, især for rødvine.\u003c\/p\u003e\u003ch3\u003eHvor meget vin produceres i Meursault?\u003c\/h3\u003e\u003cp\u003eMeursaults vinmarker dækker ca. 394 hektar, hvoraf knap 100 hektar er klassificeret som Premier Cru. Den årlige produktion ligger omkring 18.500 hektoliter, svarende til næsten 2,5 millioner flasker vin – hvoraf under 50.000 flasker er rødvin. Det vidner om den klare dominans og styrke inden for hvidvin.\u003c\/p\u003e\u003ch3\u003eHvordan laves Meursault, og hvad kendetegner stilen?\u003c\/h3\u003e\u003cp\u003eHvid Meursault gennemgår næsten altid malolaktisk gæring, som blødgør syren og tilfører den berømte “buttery” karakter. Den lagres typisk på egetræsfade, hvilket tilføjer aromaer af vanilje, kokos og ristede nødder – elementer, der smukt integreres i vinens profil.\u003c\/p\u003e\u003ch3\u003eEn vin for kendere og samlere\u003c\/h3\u003e\u003cp\u003eMeursault er ikke bare vin. Det er en oplevelse. En invitation til sanselig fordybelse, luksus og Bourgognes mest cremede charme. For den passionerede samler og for feinschmeckeren med hang til det ypperste, er Meursault en vin, man ikke bare drikker – men husker.\u003c\/p\u003e","products":[{"product_id":"meursault-clos-des-meix-chavaux-domaine-francois-gaunoux","title":"Meursault Clos des Meix Chavaux","description":"\u003cp\u003eDet hører til sjældenhederne, at en så eftertragtet mark i selveste Meursault blot ejes af en enkelt vinproducent, men det er netop tilfældet her. \u003cbr\u003e\u003cbr\u003eDomainet købte den 3,5 hektar store mark tilbage i 2013, og har efterfølgende skabt store vine herfra. Druerne høstet med nænsom håndkraft og gæres efterfølgende i neutrale fade. Hos Gaunoux benytter man ikke længere egetræsfade til lagring af deres vine, da man mener, det forstyrrer vinen og fjerner fokus fra frugten. Derfor lagres vinen på ståltank for at lade mest muligt terroir komme til udtryk. \u003cbr\u003e\u003cbr\u003eI glasset optræder denne fine enkeltmarks Meursault med flot gylden farve, og duften byder på klassisk burgundiske noter af modne, gule frugter, citrus og let strejf af smør. Smagen er fyldig og cremet med fin syre, og den lange og vedvarende afslutning indeholder et raffineret mineralsk islæt, der efterlader et både komplekst og elegant helhedsindtryk.\u003c\/p\u003e","brand":"Domaine Francois Gaunoux","offers":[{"title":"1 \/ 2023","offer_id":57464700731779,"sku":"72510","price":959.95,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0049\/0432\/1058\/files\/634xAkc7PLDI0svI6yq6n20ajkvpovU1z9ysgWN1.png?v=1773992955"},{"product_id":"meursault-1-cru-goutte-dor-domaine-francois-gaunoux","title":"Meursault 1. Cru Goutte D'Or","description":"\u003cp\u003eFrancois Gaunoux har skabt en fortryllende flot Meursault fra den sagnomspundne Premier Cru mark  Les Gouttes d’Or (De gyldne dråber). \u003cbr\u003e\u003cbr\u003eDen 5,3 hektar store mark ligger i hjertet af Meursault og regnes for at være blandt de allerbedste Premier Cru marken i kommunen. \u003cbr\u003e\u003cbr\u003eJordbunden består primært af kalksten og tung muldjord, som tilføjer et flot mineralsk touch til vinene. \u003c\/p\u003e\u003cp style=\"text-align: start\" dir=\"ltr\"\u003eSom med alle vine fra Francois Gaunoux ser vinen ingen egetræsfade, da domainet ønsker at lade vinens terroir træde mest muligt frem. \u003cbr\u003e\u003cbr\u003eI glasset vælter det op med noter af frisk frugt, citrus, friske krydderurter, flint og blomster. Trods den manglende fadlagring finder man skønne noter af smør og nødder.  \u003c\/p\u003e","brand":"Domaine Francois Gaunoux","offers":[{"title":"1 \/ 2023","offer_id":57464967397763,"sku":"72509","price":2319.95,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0049\/0432\/1058\/files\/72509.png?v=1773992956"}],"url":"https:\/\/thaisvine.com\/collections\/meursault.oembed","provider":"Theis Vine","version":"1.0","type":"link"}