{"title":"Domaine les Pallières","description":"\u003cp\u003eEn falmende stjerne blev til en funklende diamant, da Brunier-brødrene fra Vieux Télégraphe overtog denne gamle, velrenommerede ejendom i Gigondas.\u003c\/p\u003e\n\u003c!-- split --\u003e\n\u003ch2\u003eHistorien om Domaine les Pallières\u003c\/h2\u003e\n\u003cp\u003eEn falmende stjerne. Sådan kunne man i 1998 bedst beskrive Domaine Les Pallières. En vingård, som siden det 15. århundrede var gået i arv fra generation til generation og gennem tiderne havde fremstillet højt berømmede vine i Gigondas. Nu havde domainet mistet pusten. Marker og vineri var i forfald, og ejeren Pierre Roux, som efter sin bror Christians død var alene om at drive vingården, besluttede at kaste håndklædet i ringen. Han havde imidlertid ingen arvinger, og derfor var et salg uafvendeligt.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eSalget kom Daniel og Frédéric Brunier for øre. De to entreprenante brødre fra topdomainet Vieux Télégraphe i Châteauneuf du Pape så masser af muligheder i Les Pallières’ 25 ha marker på stejle skråninger for foden af Dentelles Montmirail (Kniplingsbjergene), men de havde brug for en samarbejdspartner. Valget faldt på deres amerikanske importør Kermit Lynch, og efter langvarige og svære forhandlinger lykkedes det til sidst for Lynch og Brunier-brødrene at manøvrere alle andre købere ud og sikre sig ejerskab over Domaine Les Pallières.\u003c\/p\u003e\n\u003ch3\u003eVinene fra Domaine les Pallières\u003c\/h3\u003e\n\u003cp\u003eHerefter blev en omfattende revitalisering sat i gang. Et nyt vineri blev opført, og på skråningerne gik man i gang med at forny og forstærke de gamle terrasser. Tidligere endte druerne fra ejendommens mange mindre parceller i den samme vin, men de nye ejere valgte at dele det hele op i to store marker, Les Racines og Terre du Diable, og dermed var de to røde cuveer fra Les Pallières en realitet. Første årgang var 2007, hvor kvaliteten i vinene tog et gevaldigt ryk opad.\u003cbr\u003e\u003cbr\u003eSidenhen er også en rosévin kommet til: Den elegante og madvenlige Au Petit Bonheur.\u003c\/p\u003e","products":[{"product_id":"gigondas-les-racines-domaine-les-pallieres","title":"Gigondas Les Racines","description":"\u003cp\u003eGigondas Les Racines fremstilles af domainets ældste vinstokke, udplantet i årene mellem 1910 og 1930.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eLes Racines er et udtryk for, hvor flot vin på Grenache bliver, når man behandler det rigtigt. Med stejle skråninger, gamle stokke og 20 måneder i fransk eg, er banen kridtet op for en flaske vin, som kommer til at levere - og Les Racines skuffer ikke. Ekspressiv duft af mørk frugt med tørrede krydderurter og flot fadpræg, der munder ud i en meget lang eftersmag. Et brag af en vin.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eHer er både dybde, intensitet og struktur som kan give en oplevelse med det samme, men som også sagtens kan tåle at blive gemt.\u003cbr\u003e\u003cbr\u003eI denne flotte årgang 2022 er Les Racines lavet på 85% Grenache, hvoraf 40 af druerne afstilkes. Resten af blendet primært udgøres af Cinsault og Syrah.\u003c\/p\u003e","brand":"Domaine les Pallières","offers":[{"title":"1 \/ 2022","offer_id":57845833138563,"sku":"50317","price":499.95,"currency_code":"DKK","in_stock":true},{"title":"1 \/ 2021","offer_id":57845833171331,"sku":"64914","price":499.95,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0049\/0432\/1058\/files\/64914-1738661135.png?v=1776764253"},{"product_id":"gigondas-terrasse-du-diable-domaine-les-pallieres","title":"Gigondas Terrasse du Diable","description":"\u003cp\u003eDomaine Les Palliéres 'Terrasse du Diable', er hovedsageligt lavet på Grenache-druen. Et højt indhold af Grenache giver normalt en blød og rund vin, men markerne er højt beliggende, og oppe i højderne gror der muskler frem i Grenache-vin. Det kammer aldrig over, men det betyder, at man på næsten ren Grenache kan opnå en fabelagtig struktur i vinen.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eFra i gennemsnit 45 år gamle vinstokke, der vokser i 250-400 meters højde, kommer denne flotte Gigondas, der i årgang 2023 er lavet på 95 % Grenache mens de resterende 10 % udgøres af Syrah, Cinsault og Mourvèdre.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eDruerne høstes ved håndkraft og vinificeres i temperaturkontrollerede cementtanke og træfade. Herefter lagres vinen i 20 måneder på 6000 liters egefade og yderligere 3-4 måneder på flaske, inden den frigives.\u003cbr\u003e\u003cbr\u003eEn fyldig og blød rødvin med noter af fed mørk frugt, grillede krydderurter og let mineralitet.\u003c\/p\u003e","brand":"Domaine les Pallières","offers":[{"title":"1 \/ 2023","offer_id":62463154585987,"sku":"72292","price":429.95,"currency_code":"DKK","in_stock":true},{"title":"1 \/ 2022","offer_id":62463154618755,"sku":"50226","price":429.95,"currency_code":"DKK","in_stock":true},{"title":"1 \/ 2021","offer_id":62463154651523,"sku":"64913","price":389.95,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0049\/0432\/1058\/files\/50226-1767877456.png?v=1787796117"}],"url":"https:\/\/thaisvine.com\/collections\/domaine-les-pallieres.oembed","provider":"Theis Vine","version":"1.0","type":"link"}