{"title":"Domaine Daniel Crochet","description":"\u003cp\u003eDaniel Crochet går mod strømmen og laver seriøs Sancerre som modsvar til områdets strøm af ligegyldig industrivin.\u003c\/p\u003e\n\u003c!-- split --\u003e\n\u003ch2\u003eOm Sancerre vinen\u003c\/h2\u003e\n\u003cp\u003eSancerre er en populær hvidvin - både i hjemlandet Frankrig og i resten af verden. Det har betydet, at mængderne af vine, der udgår fra dette velkendte distrikt i Loiredalen, efterhånden er vokset i et omfang, der ikke længere kan forsvares rent kvalitetsmæssigt. 98 pct. af alt druematerialet plukkes maskinelt, der gødes og sprøjtes for voldsomt og høstudbyttet er alt for højt. Konsekvensen har været et voldsomt dyk i kvaliteten. Sancerre er simpelt hen ved at blive offer for sin egen succes.\u003c\/p\u003e\n\u003ch3\u003eKampen mod industriel vinproduktion\u003c\/h3\u003e\n\u003cp\u003eEnkelte producenter kæmper dog imod og nægter at tage del i denne halvindustrielle form for vinproduktion. En af de få er ønologen Daniel Crochet - 4. generation i et familievinbrug i Bué nær Sancerre by. Crochet tog over på ejendommen i 1996 og udvidede den til de nuværende 9 ha beplantet med to tredjedele sauvignon blanc og en tredjedel pinot noir, der dyrkes efter økologiske forskrifter og ud fra filosofien, at naturen skal man gøre sit yderste for at passe på. På markerne pløjes jorden hensynsfuldt, græs og ukrudt får lov at gro mellem vinstokkene og sygdom og insekter bekæmpes så miljøvenligt som muligt. \u003cbr\u003e\u003cbr\u003eDaniel Crochet er meget bevidst om at holde høstudbyttet nede for på den måde at sikre større koncentration i de håndhøstede druer. I kælderen anvender han naturgær og lader vinen lagre længe ”sur lie” (på resterne af drueskaller, kerner og frugtkød). Grundtanken er, at hver enkelt marks karakter skal udtrykkes i vinene, der alle er kendetegnet ved god friskhed, moden frugt og balanceret syre.\u003c\/p\u003e","products":[{"product_id":"sancerre-blanc-domaine-daniel-crochet","title":"Sancerre Blanc","description":"\u003cp\u003eRen Sauvignon Blanc fra en kombination af yngre og ældre vinstokke fordelt på 5 ha marker omkring byerne Sancerre og Bué. Druerne høstes manuelt, sorteres omhyggeligt og vinificeres i temperaturkontrollerede ståltanke. Vinen lagres efterfølgende i 5-9 måneder ”sur lie” (på resterne af gæren) - ligeledes på stål. \u003cbr\u003e\u003cbr\u003eEn hvidvin med friskhed og sprød kant understøttet af frugtige noter af fersken og grapefrugt med et strejf af citronverbena.\u003cbr\u003e\u003cbr\u003eDaniel Crochet er 4. generation fra Crochet-familien, der laver vin på familiens vingård. Der rådes pt. over i alt 10 hektarer med vinstokke med gennemsnitsalder på 40 år, og der arbejdes efter økologiske principper.  \u003c\/p\u003e","brand":"Domaine Daniel Crochet","offers":[{"title":"1 \/ 2024","offer_id":56694580216195,"sku":"72039","price":289.95,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0049\/0432\/1058\/files\/64617-1761224928.png?v=1761225071"},{"product_id":"sancerre-blanc-chene-marchand-domaine-daniel-crochet","title":"Sancerre Blanc Chêne Marchand","description":"\u003cp\u003eRen Sauvignon Blanc fra Chêne Marchand marken i Sancerre, der er blandt de absolutte topmarker i området. \u003cbr\u003e\u003cbr\u003eDruerne høstes manuelt, sorteres omhyggeligt og vinificeres i temperaturkontrollerede ståltanke. Vinen lagres efterfølgende i 8-12 måneder ”sur lie” (på resterne af gæren) - alt afhængig af årgangen, delvist i store egetræsfade.  \u003cbr\u003e\u003cbr\u003eEn hvidvin med utrolig ekspressiv duft af citrus, hvide blomster og pærer. Medium fyldig smag med dejlig mineralitet og imponerende længde.\u003c\/p\u003e","brand":"Domaine Daniel Crochet","offers":[{"title":"1 \/ 2022","offer_id":54929582326147,"sku":"50233","price":389.95,"currency_code":"DKK","in_stock":false}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0049\/0432\/1058\/files\/63611-1736326421.png?v=1736326687"}],"url":"https:\/\/thaisvine.com\/collections\/domaine-daniel-crochet.oembed","provider":"Theis Vine","version":"1.0","type":"link"}