{"title":"Chateau Montrose","description":"\u003cp\u003eMontrose er så forførende en vin, at milliardæren Martin Bouygues bare måtte købe slottet. Betydelige investeringer har medvirket til at fastholde vinens position som en af Bordeaux’ allerstørste.\u003c\/p\u003e\u003c!-- split --\u003e\u003ch2\u003eHistorien om Chateau Montrose\u003c\/h2\u003e\r\n\u003cp\u003e”Rose” betyder lyserød på fransk. Legenden vil vide, at når skibene på Gironde floden sejlede forbi Montrose og så lyngen blomstre på skråningerne, pegede søfolkene ind mod land og talte begejstret om ”Le Mont Rose” - den lyserøde bakke. Det kom familien Dumoulin, som op gennem 1800-tallet ejede slottet, for øre. De syntes godt om navnet, og således blev La Lande de l’Escargeon til Château Montrose.\u003c\/p\u003e\r\n\u003cp\u003eChateau Montrose blev klassificeret som 2. cru i 1855 og blev fem år senere solgt til Mathieu Dollfus, som genopbyggede slottet helt fra bunden Allerede på det tidspunkt havde vinene fra Montrose et ry for at være storslåede, og Charmolue-familien, der kom til i 1896 og i forvejen lavede vin på Cos d’Estournel - også i Saint-Estèphe - var da også fuldt ud bevidste om slottets kvaliteter og var blandt de første i Bordeaux, der selv aftappede deres vin. Ejendommen var i familiens eje gennem tre generationer.\u003cbr\u003e\u003cbr\u003eDe velhavende brødre Martin og Olivier Bouygues, som bl.a. grundlagde teleselskabet Bouygues Telecom, ejer nu Château Montrose. Det forlyder, at Martin Bouygues smagte vinen i den magiske årgang 1989 og i den forbindelse erklærede, at hvis han nogensinde fik muligheden for at købe dette berømte vinslot, så ville han slå til. \u003cbr\u003e\u003cbr\u003eDen mulighed opstod i 2006, og med ansættelsen af Jean-Bernard Delmas fra 1. cru-slottet Haut-Brion var ejendommen i de bedst hænder. Bouygues-brødrene investerede yderligere adskillige millioner i en renovering af ejendommen med indførelsen af de mest moderne produktionsfaciliteter både i markerne og kældrene. Bl.a. anskaffede de sig en såkaldt haglkanon, der ved hjælp af ultralydbølger forhindrer skader på vinstokkene i tilfælde af kraftigt haglvejr.\u003c\/p\u003e\r\n\u003ch3\u003eVinene fra Chateau Montrose\u003c\/h3\u003e\r\n\u003cp\u003eMontrose råder over 95 ha, hvoraf de fleste marker er beplantet med vin. Stokkene er i gennemsnit 40 år gamle. Dog stammer visse cabernet sauvignon-planter helt tilbage fra 1932. Fordelingen på druesorter er helt klassisk for Saint-Estèphe: 60 pct. cabernet sauvignon, 32 pct. merlot og resten cabernet franc og petit verdot, hvoraf knap halvdelen dyrkes økologisk. 55 pct. af høsten indgår i førstevinen. 30 pct. bliver til andenvinen La Dame de Montrose, og de druer, som stammer fra de yngste vinstokke, indgår i tredjevinen Saint-Estèphe de Montrose.\u003c\/p\u003e","products":[{"product_id":"chateau-montrose-2-cru-classe-chateau-montrose-2025-en-primeur","title":"Château Montrose 2. Cru Classé","description":null,"brand":"Château Montrose","offers":[{"title":"6 \/ 2025-EP","offer_id":58306627404163,"sku":"73022","price":1125.95,"currency_code":"DKK","in_stock":false},{"title":"1 \/ 2025-EP","offer_id":58306627436931,"sku":"73022","price":1199.0,"currency_code":"DKK","in_stock":false}]},{"product_id":"chateau-montrose-chateau-montrose-uc","title":"Chateau Montrose","description":null,"brand":"Château Montrose","offers":[{"title":"Default Title","offer_id":62752164413827,"sku":null,"price":0.0,"currency_code":"DKK","in_stock":true}]},{"product_id":"chateau-montrose-saint-estephe-2-cru-classe-chateau-montrose","title":"Château Montrose Saint-Estèphe 2. Cru Classé","description":null,"brand":"Château Montrose","offers":[{"title":"1 \/ 2020","offer_id":62760186249603,"sku":"54503","price":2999.95,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0049\/0432\/1058\/files\/5LbPckS7neV9HVBy5kcaVszMLlNtjV2qsDEnpTOV.png?v=1791381068"},{"product_id":"dame-de-montrose-saint-estephe-chateau-montrose","title":"Dame de Montrose Saint-Estèphe","description":null,"brand":"Château Montrose","offers":[{"title":"1 \/ 2019","offer_id":62760792785283,"sku":"52712","price":629.95,"currency_code":"DKK","in_stock":false}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0049\/0432\/1058\/files\/52712.png?v=1791389637"},{"product_id":"chateau-montrose-chateau-montrose","title":"Château Montrose","description":null,"brand":"Château Montrose","offers":[{"title":"Default Title","offer_id":62760857338243,"sku":null,"price":0.0,"currency_code":"DKK","in_stock":true}]},{"product_id":"tertio-de-montrose-saint-estephe-chateau-montrose","title":"Tertio de Montrose Saint-Estèphe","description":"\u003cp\u003eFra Bordeauxs venstre bred kommer her en fantastisk vin fra en af Saint-Estephes bedste vinslotte, nemlig \u003ca href=\"https:\/\/thaisvine.com\/collections\/chateau-montrose\" rel=\"noopener noreferrer nofollow\"\u003eChateau Montrose\u003c\/a\u003e. Denne vin er lavet på slottets yngre vinstokke og i den fremragende årgang 2016. Her har man altså en fremragende mulighed for at erhverve sig en vin, hvor kvaliteten er i top og tilmed til en pris, der er langt under, hvad man normalt skal betale for Bordeaux på tilsvarende høje niveau.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eI glasset præsenterer vinen sig i en flot, dyb granatrød nuance. I duften mødes man af intense krydrede noter, en buket af friske, mørke bær og et elegant fadpræg. Fyldig og samtidig struktureret smag med dejlige tanniner og elegant friskhed i eftersmagen. Oplagt vin til rødt kød. Lavet på et klassisk Bordeaux-blend bestående af 61 % Merlot, 32 % Cabernet Sauvignon, 5 % Petit Verdot og 2 % Cabernet Franc\u003c\/p\u003e\u003cp\u003e Selvom her ”blot” er tale om en tredjevin fra Chateau Montrose, så skinner slottes kvalitet og håndværk tydeligt igennem. Husets topvin, Montrose, har da også tidligere opnået de magiske 100 point hos Robert Parker.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003e \u003c\/p\u003e","brand":"Château Montrose","offers":[{"title":"1 \/ 2016","offer_id":62770830016899,"sku":"59946","price":379.95,"currency_code":"DKK","in_stock":false}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0049\/0432\/1058\/files\/fPDaryzCmvgBAECzBIYL6VUGXZbcSruzYgrNWNmm.png?v=1791483535"}],"url":"https:\/\/thaisvine.com\/collections\/chateau-montrose.oembed","provider":"Theis Vine","version":"1.0","type":"link"}