{"title":"Bodegas J. Bouchon","description":"\u003cp\u003eDet er klassisk chilensk - men med et tydeligt fransk præg af elegance, luksus og finesse. Bodegas J. Bouchon er nydelige og flotte vine, der kombinerer det sydamerikanske temperament med den kølige franske nuancerige stil, og med vine på både velkendte druer og den vildtvoksende País-drue, byder Bodegas J. Bouchons repertoire både på vine, der overbeviser, og på vine, der overrasker. \u003c\/p\u003e\n\u003c!-- split --\u003e\n\u003ch2\u003eBag om Bodegas J. Bouchon\u003c\/h2\u003e\n\u003cp\u003eVinene fra J. Bouchon i Chile har altid haft et fransk islæt. Huset blev grundlagt i slutningen af 1800-tallet, da den unge Emile Bouchon rejste fra Bordeaux til Maule Valley for at starte det vineventyr, der i dag videreføres af 4. generation af familien Bouchon. Og siden 1999 har den tidligere ejer af Chateau Pavie i St. Emilion Patrick Valette fungeret som konsulent for huset og dermed ikke bare fastholdt men også understreget det franske touch i vinene.    \u003c\/p\u003e\n\u003ch3\u003eVinene fra Bodegas J. Bouchon\u003c\/h3\u003e\n\u003cp\u003eVinstokkenes høje alder og det særlige terroir, hvis kvaliteter udnyttes til fulde i samarbejde med terroir-specialisten Pedro Parra, gør Bouchon-vinene unikke og på mange punkter meget anderledes end de mainstream-vine fra Chile, man ellers præsenteres for i dette prisniveau.\u003cbr\u003e\u003cbr\u003eDen altdominerende druesort i området er fra gammel tid Cabernet Sauvignon, og sammen med Carmenère, Malbec, Merlot og Syrah indgår den i husets portefølje af rødvine, der alle besidder en kølig elegance og renhed, som ellers kun opleves i kvalitetsvine fra Bordeaux. Desuden producerer Bouchon en vin på den særlige druesort País, der vokser vildt og bliver op til 5 meter høj, og som giver en helt særlig smagsoplevelse. \u003cbr\u003e\u003cbr\u003eJ. Bouchon producerer også friske og vellavede hvidvine på druerne Chardonnay og Sauvignon Blanc.\u003c\/p\u003e","products":[{"product_id":"pais-salvaje-maule-valley-bodegas-j-bouchon","title":"País Salvaje Maule Valley","description":"\u003cp\u003eFra vildtvoksende druestokke, der bliver så høje, at der skal bruges stige, når druerne skal høstes. País Salvaje er en usædvanlig drue fra usædvanlige stokke - og den giver vine, der har en usædvenlig charme, blødhed og frugtig stil, der er vild og ganske særlig. Kun ganske få kan håndtere den - og J. Bouchon er blandt de allerdygtigste til det.\u003cbr\u003e\u003cbr\u003eAt producere vin er en sand videnskab. Druestokkene passes, plejes, beskæres, nippes og pusles om, indtil druerne kan høstes og få en ligeså kærlig og nærværende behandling i vineriet. Sådan er det de fleste steder - og for det meste. Det er også sådan, Bodegas J. Bouchon skaber deres store og flotte vine - med en enkelt undtagelse. For druesorten País er noget helt særligt. Den stammer oprindeligt fra De Kanariske Øer, men blev bragt til Sydamerika af spanske korsfarere i 1500-tallet. Her er den blevet sat forskellige steder og vokser nu vildt og ukultiveret. På Bodegas J. Bouchons marker findes denne vilde druesort også, og vinstokkene får lov at passe sig selv. Derfor hedder denne vin País Salvaje - País med henvisning til druesorten og Salvaje som det spanske ord for 'vild'. Vinstokkene vokser mellem buske og træer, og de bliver op til fem meter høje. \u003c\/p\u003e\u003cp\u003eDerfor skal der bruges stiger for at nå drueklaserne, når de skal høstes. De stokke, der står på J. Bouchons ejendom er i gennemsnit 120 år gamle og giver derfor druer af en helt særlig kvalitet. Når druerne er høstet, bliver de vinificeret under tryk i cementtanke. Det medvirker til, at gæringen går hurtigere, og på den måde bliver den endelige vin en ung og frugtig størrelse, der hverken bliver fadlagret eller filtreret. Det gør País Salvaje til en let, frisk og enormt saftig rødvin med noter af roser, skovjordbær og friske, syrlige kirsebær.\u003c\/p\u003e","brand":"Bodegas J. Bouchon","offers":[{"title":"1 \/ 2016","offer_id":62770782208387,"sku":"46344","price":194.95,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0049\/0432\/1058\/files\/WSI-14532.png?v=1791483477"}],"url":"https:\/\/thaisvine.com\/collections\/bodegas-j-bouchon.oembed","provider":"Theis Vine","version":"1.0","type":"link"}