{"title":"Beaujolais - et skatkammer af friske og elegante rødvine","description":"\u003cp\u003eDen lille region, som er klemt inde mellem \u003ca target=\"_self\" href=\"\/collections\/bourgogne-vin\" tt-mode=\"url\"\u003eBourgogne\u003c\/a\u003e og \u003ca target=\"_self\" href=\"\/collections\/rhone\" tt-mode=\"url\"\u003eRhône\u003c\/a\u003e, er hjemsted for legendarisk lækre og friske rødvine på druen \u003ca target=\"_self\" href=\"\/collections\/gamay\" tt-mode=\"url\"\u003eGamay\u003c\/a\u003e. Fra de enkle, frugtige Beaujolais- og Beaujolais-Villages-vine til de mere komplekse og ofte kraftigere terroir-drevne vine fra de ti ’cru’-områder, byder Beaujolais på vine, der frisker sanserne op – ofte til meget attraktive priser i forhold til kvaliteten.\u003c\/p\u003e\u003c!-- split --\u003e\u003ch2\u003eDen ultimative guide til Beaujolais-vin\u003c\/h2\u003e\u003ch3\u003eEn region med karakter\u003c\/h3\u003e\u003cp\u003eI Beaujolais regerer druen Gamay. Den dyrkes på bølgende bakker med granit- og skiferholdig jord, hvilket giver vinene deres karakteristiske friskhed og mineralitet. De ti cru-områder, der udgør regionens bedste vine, producerer vine med unikke udtryk afhængigt af deres terroir.\u003c\/p\u003e\u003cul\u003e\n\u003cli\u003e\u003cp\u003eFleurie – Den mest kendte cru, kendt for sine parfumerede, elegante vine med pink granitjord.\u003c\/p\u003e\u003c\/li\u003e\n\u003cli\u003e\u003cp\u003eMoulin-à-Vent – En af de mest strukturerede og lagringsdygtige vine, ofte lagret på fad.\u003c\/p\u003e\u003c\/li\u003e\n\u003cli\u003e\u003cp\u003eMorgon – Mineralsk og kraftfuld, med et langt lagringspotentiale.\u003c\/p\u003e\u003c\/li\u003e\n\u003cli\u003e\u003cp\u003eChiroubles – Den højest beliggende cru, hvor vinene er lette, friske og elegante.\u003c\/p\u003e\u003c\/li\u003e\n\u003cli\u003e\u003cp\u003eCôte de Brouilly – Vulkanisk jord giver komplekse og mineralske vine med dybde.\u003c\/p\u003e\u003c\/li\u003e\n\u003c\/ul\u003e\u003cp\u003eSelvom mange Beaujolais-vine drikkes unge for deres saftige frugt, kan flere cru-vine udvikle sig smukt over tid.\u003c\/p\u003e\u003ch3\u003eBeaujolais Nouveau – en tradition i forandring\u003c\/h3\u003e\u003cp\u003eBeaujolais er verdenskendt for Beaujolais Nouveau, en vin der frigives den tredje torsdag i november, kort efter høsten. I Danmark er vi mange, der kan huske, hvordan racerkøreren Thorkild Thyrring under politieskorte bragte de første flasker til Danmark. Det var vist mere markedsføring end så meget andet. Og regionen har i øvrigt meget mere at byde på end denne lette, frugtige vin. De bedste producenter fokuserer på at lave terroir-drevne vine efter traditionelle metoder, hvilket resulterer i herligt komplekse og strukturerede vine. Klimaet spiller, som altid, en vigtig rolle i vinene:\u003c\/p\u003e\u003cul\u003e\n\u003cli\u003e\u003cp\u003eVarme årgange (2018, 2019, 2020) giver fyldigere vine med lavere syre.\u003c\/p\u003e\u003c\/li\u003e\n\u003cli\u003e\u003cp\u003eKøligere årgange (2021) resulterer i lettere vine med friskhed og højere syre.\u003c\/p\u003e\u003c\/li\u003e\n\u003c\/ul\u003e\u003ch3\u003eGamay – druen bag Beaujolais’ charme\u003c\/h3\u003e\u003cp\u003eGamay blev forbudt i \u003ca target=\"_self\" href=\"\/collections\/bourgogne-vin\" tt-mode=\"url\"\u003eBourgogne\u003c\/a\u003e i 1395, men har i Beaujolais fundet sit ideelle hjem. Druen trives bedst i granitjord og kræver varme for optimal modning. Vinmarkerne i Beaujolais dyrkes tæt og høstes ofte i hånden, hvilket vidner om den store indsats bag hver flaske.\u003c\/p\u003e\u003ch3\u003eVinifikation i Beaujolais\u003c\/h3\u003e\u003cp\u003eBeaujolais fremstilles primært ved semi-carbonic maceration, hvor hele drueklaser fermenterer i en CO2-rig atmosfære. Denne metode frembringer vinens intense frugtaromaer og bløde tanniner. Cru-vine fremstilles ofte med mere traditionel maceration, hvilket giver dybere farve og mere struktur.\u003c\/p\u003e\u003ch3\u003eBeaujolais’ vigtigste appellationer\u003c\/h3\u003e\u003cul\u003e\n\u003cli\u003e\u003cp\u003eBeaujolais – Den største appellation, hvor mange vine produceres på kalkholdig jord i den sydlige del.\u003c\/p\u003e\u003c\/li\u003e\n\u003cli\u003e\u003cp\u003eBeaujolais-Villages – Vine fra de nordlige granitjorde, der har mere karakter end almindelig Beaujolais. 38 landsbyer kan bruge denne appellation.\u003c\/p\u003e\u003c\/li\u003e\n\u003cli\u003e\u003cp\u003eDe ti crus – Områderne, der producerer Beaujolais’ mest komplekse vine.\u003c\/p\u003e\u003c\/li\u003e\n\u003cli\u003e\u003cp\u003eUdvalgte Beaujolais-vine\u003c\/p\u003e\u003c\/li\u003e\n\u003cli\u003e\u003cp\u003eBeaujolais Quincié, Stéphane Aviron 2023 – En frisk og charmerende vin fra en af de fineste Beaujolais-landsbyer.\u003c\/p\u003e\u003c\/li\u003e\n\u003cli\u003e\u003cp\u003eBeaujolais, Domaine des Joséphins 2021 – Blød og duftende Beaujolais fra en lille vingård, der sætter standarden for klassisk gamay.\u003c\/p\u003e\u003c\/li\u003e\n\u003cli\u003e\u003cp\u003eThe Society’s 150th Anniversary Moulin-à-Vent 2019 – En fyldig og elegant cru-Beaujolais fra Moulin-à-Vent, kendt for sine kraftige, lagringsværdige vine.\u003c\/p\u003e\u003c\/li\u003e\n\u003cli\u003e\u003cp\u003eChiroubles, Domaine de la Boisselière 2023 – En frisk, saftig og livlig cru-Beaujolais med appetitvækkende syre.\u003c\/p\u003e\u003c\/li\u003e\n\u003c\/ul\u003e\u003ch3\u003eBeaujolais – En vin med charme og karakter\u003c\/h3\u003e\u003cp\u003eBeaujolais er meget mere end blot en let rødvin. Det er en region med dybde, terroir og en rig historie. Uanset om du er på jagt efter en saftig Beaujolais-Villages eller en kompleks cru, byder Beaujolais på vine, der imponerer både nye og erfarne vinelskere.\u003c\/p\u003e","products":[{"product_id":"julienas-vieilles-vignes-maison-stephane-aviron","title":"Julienas Vieilles Vignes","description":"\u003cp\u003eJuliénas' vinhistorie strækker sig 2000 år tilbage til Julius Cæsars tid, hvis navn den dag i dag derfor også pryder appellationen i Beaujolais. Området er blandt de 10 Beaujolais cru'er kendt som den, hvor rødderne er stærke og graver sig dybt ned. Det giver vine med en mørkere frugt og en fornemmelse af skovbund og muld i eftersmagen. Et dejligt intenst bidrag til en ellers let og læskende vin. \u003cbr\u003e\u003cbr\u003eKombineret med Avirons kompromisløse tilgang til sit håndværk får man en fantastisk vin. Druerne kommer fra områderne “Vayolette” og “La Prat” fra to veletablerede dyrkere i appellationen. Jordbunden på disse parceller består af granit samt ler og kalksten, og vinstokkene er gamle – mellem 45 og 55 år. Druerne besidder en så vidunderlig intensitet, at vinen udelukkende lagrer på store, brugte fade, for at bevare så meget af den renheden fra de fantastiske druer, som muligt. Enhver, der stadig lever i illusionen om, at Beaujolais er at betragte som \"fattigmands-Bourgogne\", bør smage vinene fra Aviron!\u003c\/p\u003e","brand":"Maison Stephane-Aviron","offers":[{"title":"1 \/ 2022","offer_id":57410769944963,"sku":"72027","price":194.95,"currency_code":"DKK","in_stock":true},{"title":"1 \/ 2021","offer_id":46874240123219,"sku":"63458","price":194.95,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0049\/0432\/1058\/files\/46867-1690185179_1455ec09-c363-4509-beae-bfc8c173e08b.png?v=1718413362"},{"product_id":"morgon-cote-du-py-vielles-vignes-maison-stephane-aviron","title":"Morgon Côte du Py Vielles Vignes","description":"\u003cp\u003eI Beaujolais kan man finde umanerlig god rødvin til priser, der endnu ikke er taget på himmelflugt. På den lokale druesort, Gamay, laves der saftige og læskende rødvine. Vinene fra Morgon er dog kendt for at have en lidt mere grovkornet og bredskuldret profil, så er du på udkig efter Beaujolais, som har lidt tænder og bid til at klare fedtkanten på en velstegt bøf, så er det her, du skal henvende dig. Derudover er her ellers tale om klassisk Morgon-Beaujolais, med alt hvad der hører sig til at sprudlende bærsmag og forfriskende syre.\u003cbr\u003eI Morgons undergrund finder man masser af granit, som på mange måder er Gamays foretrukne jordtype, når det kommer til at hente næring og struktur. Det er med til at give vinene en tanninstruktur, der med første smagsprøve eliminerer alle fordomsfulde tanker om Beaujolais potentiale.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eDer findes 6 navngivne marker i Morgon, hvoraf Côte du Py er den bedste og mest anerkendte. \u003c\/p\u003e\u003cp\u003eStephane Aviron går klassisk til værks, så Morgons formidable terroir kommer virkelig til sin ret i denne vin. Udover de kendetegnene noter af mørke, saftige bær, mødes man også af en fornemmelse af røget kød, mørk chokolade og ristet kaffe. Vinens særlige kvalitet skal dog findes i sammenspillet mellem den nærmest kødfulde og bløde tekstur på vinen, og dens helt finkornede tanniner. Det er vin lavet med kæmpe ambitioner, og til prisen er det helt utroligt, hvilket smagseventyr, der venter. \u003c\/p\u003e","brand":"Maison Stephane-Aviron","offers":[{"title":"1 \/ 2021","offer_id":56631282303363,"sku":"63457","price":229.95,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0049\/0432\/1058\/files\/56342-1686830364.png?v=1760438974"},{"product_id":"fleurie-vieilles-vignes-domaine-de-la-madriere-maison-stephane-aviron","title":"Fleurie Vieilles Vignes Domaine de la Madriere","description":"\u003cp\u003eI nyere tid har Beaujolais cru'er som Morgon og Moulin-à-Vent opnået en renæssance ved at levere strukturerede og muskuløse udgaver af Gamay-vinene herfra. Fleurie hører også til blandt områdets top-cru'er, men har opnået stjernestatus af helt andre årsager.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eFleurie har en umiskendelig blomstret tone ala roser og violer, og frugtudtrykket domineres overvejende af røde, friske bær (hvor andre cru'er ofte har mørke bær med på paletten). Den er blandt sommelierer kendt som den mest elegante og \"smukkeste\" af cru'erne, og hyldes især for hvor fantastisk det smager, hvis det serveres køligt.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eDruerne til denne formidable Fleurie kommer fra Avirons egen mark i La Mandone fra den vestlige side af Fleurie. Vinstokkene her er meget gamle, mellem 55 og 90 år gamle, hvilket giver lavt udbytte og stor koncentration i druerne.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eI glasset fremstår vinen med en klar, rubinrød farve. Duften er intens og aromatisk med noter af friske kirsebær, hindbær og vilde jordbær, ledsaget af fine florale nuancer og et strejf af krydderi. Smagen er saftig og elegant med silkebløde tanniner, levende syre og en flot balance mellem frugt og struktur. Kombinationen af gamle stokke fra granitholdig jordbund giver både dybde og præcision, mens eftersmagen er lang, ren og harmonisk.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eDruerne håndplukkes og sorteres ved ankomsten til vineriet. Hele klaser gæres og macereres i temperaturkontrollerede ståltanke i syv dage for at bevare frugtens renhed og struktur. Efterfølgende lagres vinen i 12 måneder på store, neutrale egetræsfade hvilket tilfører kompleksitet uden at forstyrre vinens friske frugtkarakter.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eÅrgang 2023 fremstår særligt velafbalanceret med både charme og struktur og kan nydes allerede nu, men har også potentiale til at udvikle sig flot de kommende år.\u003c\/p\u003e","brand":"Maison Stephane-Aviron","offers":[{"title":"1 \/ 2023","offer_id":57698253013379,"sku":"72024","price":219.95,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0049\/0432\/1058\/files\/66002-1768386145.png?v=1774854310"},{"product_id":"chardonnay-vin-de-france-maison-stephane-aviron","title":"Chardonnay Vin de France","description":"\u003cp\u003eI Beaujolais er winemaker efterhånden en institution og kendt for sine altid fortræffelige vine. Her har ønsket at prøve kræfter med et helt nyt landskab, og har kastet sin kærlighed på Languedoc i det sydligste Frankrig. Til denne vin har Aviron opkøbt Chardonnay-druer fra nøje udvalgte vinbønder. \u003cbr\u003e\u003cbr\u003eDet varme landskab bridrager med en dejlig fedme til vinen, der byder på en flot smag med modne, gule frugter og en frisk og læskende eftersmag. \u003c\/p\u003e","brand":"Maison Stephane-Aviron","offers":[{"title":"1 \/ 2021","offer_id":58383129575811,"sku":"63459","price":154.95,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0049\/0432\/1058\/files\/3760072230589.png?v=1783024690"}],"url":"https:\/\/thaisvine.com\/collections\/beaujolais.oembed","provider":"Theis Vine","version":"1.0","type":"link"}